Nyheder fra Københavns Biblioteker
 
Kære læser
 
Halløj fra hjemmeredaktionen! Denne uvante tid kalder os alle til at række ud over os selv, og selvom biblioteksbygningerne er lukket, er vi fast besluttede på at gøre vores lille bid for at lette den uro, kedsomhed og isolation vi alle sammen deler. Velkommen derfor til Nyt på hylderne special: Digital Edition.
 
E-bøger, magasiner og podcasts til karantænelivet
I dette særnummer guider vi dig til online ressourcer, der inspirerer, underholder og oplyser. For den inkarnerede bogorm anbefaler vi et kig på de nyeste titler på eReolen (husk: det er bedre på appen!), og for den digitalt nysgerrige guider vi til en selektion af bibliotekets lækreste online magasiner samt redaktionens foretrukne podcasts til ro og fordybelse. 
 
Vi ses på den anden side
Biblioteket holder lukket, men bogindkøbet sover aldrig! Vi skraber fortsat til bunke af de nyeste, mest uundværlige udgivelser, og står på pletten med nyheder den dag, dørene åbner igen. Det bliver en god dag. Indtil da: Pas på hinanden, og god læsning! 
 
 
Venlig hilsen,
Naja Mottelson
Litteraturformidler
 
 
 

DIGITALE UDVEJE I EN KRISETID

 

De nyeste titler på eReolen

 
 
NYE E-BØGER | Ved du, hvor du fortsat kan mæske dig i bogbranchens allernyeste nyheder? eReolen, that's where. I denne nødens time har Københavns Kommune hævet kvoten for e- og lydbogsudlån, så hvad laver du overhovedet stadig her? 
 
Se nye e-bøger på eReolen
 
 
 

Nyt (og klassisk) på engelsk

 
 
 ANGLOFONE GODTER | Et udvej for den kosmopolitiske bogorm er eReolen Global; eReolens chikke, engelsksprogede lillesøster, som både ligger inde med dugfriske internationale titler og en imponerende samling af eviggrønne klassikere i e- og lydbogsformat. 
 
Lån nyheder på eReolen Global
 
 
 

Podcasts til ro og dybe vejrtrækninger

 
 
PODCAST-RO | Lytteoplevelser, der får pulsen ned, masserer dine ører og giver mulighed for at finde ro (selv i en corona-lukket københavnerlejlighed). 

Læs mere på bibliotek.kk.dk
 
 

NY TIL ONLINE MAGASINER?

 
SÅDAN GØR DU | Før vi dykker ned i læsningen: Lidt praktikaliteter. For at låne magasiner hjemmefra via Københavns Biblioteker skal du oprette en profil på den tjeneste, der tilbyder dem. Dette er enkelt, men kræver, at du er oprettet som bruger af Københavns Biblioteker og bosat i Københavns Kommune.

For vores læsere uden for hovedstaden: Giv ikke op! Undersøg, om dit folkebibliotek tilbyder adgang til de to tjenester nedenfor. Det er trods alt sjovere at læse magasiner, når man har nogen at sladre med. 
Opret dig på RBDigital
Opret dig på PressReader
 
 

PARADIS FOR LITTERATER

FRA PARNASSET | For den litterært anlagte er dette tiden til endelig at komme til bunds i nyheder, essays og kringlede think pieces fra verdenslitteraturens højborge. Eller måske få hul på den roman, du selv har liggende i skuffen?
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
 
 

TIL POLITIK-OG-DEBAT-JUNKIEN

GLOBALE INDSIGTER | Der er vist ingen, der pt. er i underskud ang. uophørligt kværnende nyhedshistorier. Træd ud af strømmen med grundige, tankevækkende analyser. 
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
 
 

MAN TÆNKER GODT I KARANTÆNE

TÆNKEPAUSER | Med mindst to ugers lockdown endnu er det på tide at genfinde sit indre rennæssancemenneske. 
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
 
 

FAT RULLEKRAVE & ALPEHUE!

CULTURE-VULTURE | Det kan være, at biografer, koncerthuse, museer og festivaler er lukkede, men det hindrer ikke den sande kulturgrib fra at holde sig opdateret. 
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
 
 

HOBBY OG HÅNDARBEJDE TIL INDELIVET

KLIPPE-KLISTRE-HÆKLE-HYGGE | Vi har sagt det før, men sjældent har det passet mere: det moderne menneske behøver en syssel for at holde forstanden intakt. Her finder du input til hjemmeværkstedet, hvad end det er strikning, hobbysløjd eller arts and crafts
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
 
 

MOD PÅ MAD

FORKLÆDEFEBER | Danskerne går amok i køkkenprojekter! Således lyder i hvert fald en nyhedshistorie om coronatidens mindre uhyggelige effekter. Her tilbyder autoriteter som Bon Appétit og Spis Bedre inspiration til at slutte dig til trenden. 
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
 
 

GRØNNE (AFSPRITTEDE) FINGRE

HAVELIV | Få afløb for marts' opsparede naturlængsel med en tur i haven (eller på altanen, eller vindueskarmen) og få muld under neglene. Spir! Dyrk! Grav! Gro! 
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...
 
 

GLAM, GLITTER & SØSTERSKAB

BLADREGUF | Man kan ikke sige 'magasiner' uden at sige 'mode', 'livsstil', 'dvælende kendis-interview'. Og så 'post-feminisme'. Det hører også med!
Læs mere...
Læs mere...
Læs mere...