Nyt fra Københavns Biblioteker -  Se nyhedsbrev i browser
Efterårslæsning
Skovene falmer trindt om land og det bliver koldere, men alle bogelskere tripper her på kanten af yndlingssæsonen. Efteråret kalder på fordybelse og ro med sine smukke farver og vigende lys, forlagene sender spændende nyheder på gaden, og vi besøger gamle venner som bare har ventet på bogreolen - vi er så klar til efterårsferie. I dette nyhedsbrev får du selvfølgelig vores bedste bud på gode bøger til efterårsferielæsning, og du kan også lade dig inspirere af den læsebegejstrede skuespiller Anne Sofie Espersens anbefalinger.
 
Varm op til forfatterarrangement i ny pop-up læseklub
Midlertidig online-bogklub giver dig chancen for at varme op til oktobers livestrean-arrangement med Tine Høeg – og for at få fingre i efterårets sorgmuntre bestseller "Tour de chambre". Læs mere om, hvordan du deltager og får fat i bogen længere nede i nyhedsbrevet.
 
God læselyst!
 
Cæcilie Hjorth Pedersen & Lene Zibrandtsen
Litteraturformidlere, Københavns Biblioteker
 
 

Litteraturinspiration til dig

 

Vi er vilde med Tegneserier!

Det er vist ikke nogen hemmelighed at vi er vilde med tegneserier her på Litterær Luksus redaktionen. Indimellem kan det dog godt være lidt svært at følge med i, hvad der udkommer og hvad der er værd at læse. Så er det jo godt at vi kan følge med hos ”Tosset med tegneserier! En videocast som kommer ca. en gang om ugen, hvor de to tegneserieaficionados bibliotekar Mads Bluhm og forfatter Dennis Jacob Rosenfeldt giver deres uforbeholdne ekspertmening tilkende om ugen to udvalgte værker. Det er både underholdende og man bliver klogere – whats not to like? Så i denne uge er vi altså både vilde - og tossede med tegneserier.  
Følg Tosset med tegneserier på Facebook
 
 

Hvad skal vi med al den skønhed? 10 gode bøger til din efterårsferie

Altså det kan godt være at skovene falmer trindt om land og det bliver koldere, men alle bogelskere tripper her på kanten af yndlingssæsonen. Efteråret kalder på fordybelse og ro med sine smukke farver og vigende lys, forlagene sender spændende nyheder på gaden og vi besøger gamle venner som bare har ventet på bogreolen - vi er så klar til efterårsferie. Her får du vores bud på gode bøger til efterårsferielæsning.
 
Læs gode bøger til din efterårsferie
 
 

Det svære forældreskab

Podcast I første afsnit af den nye podcastserie "Litterær lindring" tager vores kollega Anja Brygmann os helt tæt på en enkelt scene i Ingvild H. Rishøis novelle ”Vi kan ikke hjælpe alle”, hvor afmagten og utilstrækkeligheden, man kan opleve som forældre bliver synliggjort. Lyt med og find inspiration til videre læsning om det svære forældreskab i den medfølgende bogliste.
 
Læs mere om det svære forældreskab
Lyt til podcasten
 
 

Deltag i pop-up læseklub og vind bogen "Tour de chambre"

Midlertidig online-bogklub giver dig chancen for at varme op til oktobers livestrean-arrangement med Tine Høeg – og for at få fingre i efterårets sorgmuntre bestseller "Tour de chambre". Vi trækker lod om to signerede eksemplarer af bogen blandt Litterær Luksus-nyhedsbrevets læsere mandag den 12. oktober.
 
For at deltage i lodtrækningen, skal du gøre to ting:
 
 

Tak Pia Juul 🖤

I sidste uge døde den danske forfatter, lyriker, oversætter og dramatiker Pia Juul, kun 58 år gammel. Det er et stort tab for hendes nære og kære og for dansk litteratur, som med hendes bortgang har mistet en af de skarpeste, mest underfundige iagttagere af det moderne danske liv. Må hun hvile i fred, og altid blive værdsat for sit store bidrag til danske læsere. Vi anbefaler at fylde den kommende tid med læsning af Pia Juuls fine forfatterskab.
 
Dyk ned i Pia Juuls forfatterskab
 
 

Most wanted: Start efteråret med de mest eftertragtede bøger i København

Efteråret står for døren, og appetitten på frisk nyt læsestof skærper til. Det mærkes blandt lånerne, hvor kappestriden om de nyeste bestsellere når ”Gladiator”-lignende højder op til efterårsferien. Men ikke dette efterår! Københavns biblioteker ruster nemlig op til regnvejr og indendørshygge med en flodbølge af de nyeste bestsellere. Fang dem på nu-bordet (før din nabo)!

Gå på bestsellerjagt
 
 

Når kræften rammer

Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. Den gode nyhed er, at flertallet heldigvis overlever kræften. I skønlitteraturen kan vi søge trøst og styrke og spejle os i andres historier om fysisk og psykisk nedtur som kræftsyg eller pårørende. Vi har udvalgt en række særligt læseværdige bøger om angsten, sorgen, håbet og ventetiden, når kræftsygdommen rammer.

Læs bøger om når kræften rammer
 
 

Hvad læser skuespiller Anne Sofie Espersen?

Skuespiller og blogger Anne Sofie Espersen er med sine egne ord en meget læsebegejstret type, der kværner mange bøger hver eneste måned. Vi har spurgt hende om, hvilke bøger, der har gjort størst indtryk på hende det seneste år.

Se hvad Anne Sofie Espersen læser
 
 

Litteraturoplevelser til dig

 

Oplev månedens forfatter LIVE: Tine Høeg

27. oktober 17:00 Live på Facebook

Oplev månedens forfatter Tine Høeg fortælle om sin seneste roman "Tour de chambre" LIVE via Facebook. Romanen er blevet rost for sin sårbare og stærke fortælling om venskab, forelskelse og død og for sin form, der af flere anmeldere er blevet kaldt en helt ny måde at skrive romaner på. 

Læs mere om eventen
 
 

Læsefællesskab for seniorer

Onsdage på BIBLIOTEKET Rentemestervej og Øbro Jagtvej Bibliotek og torsdage på Kulturstationen Vanløse

Læsefælleskaberne ledes af en frivillig læseguide, der medbringer en novelle og et digt, som læses højt. Det kræver ingen forberedelse at deltage, blot en lyst til at tale med andre om de erfaringer, tanker og følelser, litteraturen vækker.

Find Læsefælleskabet i Vanløse
Find Læsefælleskabet i Nordvest
Find Læsefælleskabet på Østerbro
Footer