Hvad sommerlæsning gør ved os / Hvad læser Katrin Ottarsdóttir?/ Sommerens 'must reads'
Kære læser
 
Litteraturen kan være en nådesløs tidsrøver. Og tid er der sjældent nok af. Måske netop derfor er ferietid læsetid. Ferien tilbyder os ro og sammenhængende stunder. Vi får mod på tunge titler. Og vi prøver at huske tilbage på de endeløse lister af anbefalinger, der er faldet vores vej siden sidste ferie. For vi er ikke ligeglade med, hvad vi læser. Selektivt og kritisk vælger vi med omhu, hvordan vores tid skal bruges. Værdien ved anbefalinger fra mennesker, vi kan spejle os i, er derfor enorm. Hér mærker vi den største tillid til, at valget af værk vil gøre os godt. 
 
Junis nyhedsbrev er en hyldest til anbefalinger. Dem har vi brug for, som ferien farer mod os, så vi kan sikre os de lange morgener i det bedste selskab. Bemærk, at vi har fået fire forrygende skribenter ombord, som treater med deres favoritter til sommerens fornøjelser. Det bliver en tung kuffert i år! Bliver du udfordret under pakningen, og revurderer du derfor læsningens betydning, så anbefaler vi, at du forkæler dig selv med at læse interviewet med Imran Rashid, som byder på inspirerende indsigt i, hvad læsning gør ved os. Eller tune ind på livestreamingen af debatarrangementet d. 23. juni; 'At læse eller ikke læse? Det er spørgsmålet' med Knud Brix som aftenens dirigent.
 
 
At rejse er at læse. Kom bare an ferie!
 
God læselyst fra os begge.
 
Cæcilie Hjorth Pedersen
& Anna Klarlund Jensen
Litteraturformidlere
Københavns Biblioteker
 
 
Litteraturinspiration til dig
 

#barelæse

 

Imran Rashid: Hvad sommerlæsningen gør ved os

Hvordan ser din sommerferie-to-do-liste ud? Hvis den minder om vores, optræder en del punkter á la ”Tjek ikke mail” og ”Læs flere bøger”. Minder du igen om os, ved du også, at den liste bliver svær at overholde. Spørger du Imran Rashid, læge og digital sundhedsekspert, er dette ikke så overraskende, men med den rette indstilling (og bogstak) findes der hjælp. Som et led i bibliotekernes sommerkampagne #barelæse giver han sine gode råd til, hvordan vi kan generobre vores opmærksomhed – med bøgernes hjælp. 
 
 
Læs interviewet
 

Must reads

 

Dream team ombord på Litterær Luksus byder på sommerens 'must reads'!

Mød vores nye skribenter! Vi har fået fingrene i nogle af Københavns Bibliotekers ordrige favoritter. De vil fremover bidrage til Litterær Luksus med hver deres inspirerende litteraturpræferencer, så vi sammen kan bringe dig alsidige indsigter både i smalt, sært, sjældent og bredt fra vores allesammens kollektive bogsamling. Netop til dette nyhedsbrev deler de deres bud på sommerens 'must reads' med os.
 
Læs anbefalingerne
 

Forfatteranbefalinger

 

Hvad læser Katrin Ottarsdóttir?

Christianshavns Bogfestival er i fuld gang. Én af de spændende forfattere du kan møde er Katrin Ottarsdóttir. I Danmark er færøske Katrin Ottarsdóttir måske mest kendt som filminstruktør, men hun er også anmelderrost forfatter. Hun debuterede som lyriker i 2012 og har også udgivet noveller, og den 14 juni udkom hendes første roman på dansk, 'Pigen i verden'.  Vi har spurgt hende, hvad hun læser lige nu, og hvilken bog hun ville tage med på en øde ø.
 
 
 
Læs anbefalingerne
 

Sommeranbefalinger

 

Hvad skal Litfix læse til sommer?

Over de næste måneder indtræder den produktive bogblogger Litfix som del af juryen i bibliotekernes landsdækkende sommerlæsningskampagne #barelæse, men hvad skal hun egentlig selv læse til sommer? Den populære bogblogger ser frem til en sommer med middelalderdronninger, vikingesøskende og en ukuelig lærerinde i midt-1900’ernes Frankrig.
 
Læs anbefalingerne
 
 
Fik du læst sidste måneds mest læste?
 

Anbefalinger fra læser til læser

 

Det bedste af det bedste

I det forrige Litterær Luksus nyhedsbrev spurgte vi jer læsere, hvilke tre bøger, I altid anbefaler andre at læse. Det strømmede ind med favoritter og gode anbefalinger til læseoplevelser ud over det sædvanlige, som I gerne vil dele og give til andre. Her er et udpluk af de bedste af de bedste læseoplevelser fra læser til læser.
 
Læs anbefalingerne
 
 
Oplevelser til dig
 
 

20. juni kl. 13 Christianshavn Bogfestival

Erik Skyum-Nielsen om Auður Ava Ólafsdóttir og Gerður Kristný

I samarbejde med Islands Ambassade præsenterer NordOrd og Christianshavns Bogfestival lektor, kritiker og oversætter Erik Skyum-Nielsen, der fortæller om de islandske forfattere Auður Ava Ólafsdóttir og Gerður Kristný
 
Læs mere
 
 

22. juni kl. 19:30 Valby Bibliotek

Bog-Slabberas

Sommeren står for døren og kalder på litterær solgaranti, og derfor står vores belæste kolleger Anja og Lene endnu engang klar med en omgang Bog-slabberas, hvor du får de bedste boganbefalinger til din sommer.
 
Læs mere
 
 

23. juni kl. 20 Livestream på Facebook

At læse eller ikke læse? Det er spørgsmålet

Børn, unge og voksne læser mindre end før, men hvad betyder det? Hvad får samfundet med en læsende befolkning og hvad mister vi, når vi læser mindre? Mød forfatteren til bogen ’Det læsende menneske’ Lars Theil Münster og forsker i læsning, professor Tina Jane Lupton, til et debatarrangement om læsning i dagens Danmark.
Læs mere
 
Find flere angementer på BrugByen.nu
 
Vi læses ved!
Footer