Blixenprisen og kollegapral / Forførende sprog / Forfatterne læser
Kære læser
 
I en periode, hvor helligdage i flok kappes om at forstyrre vores hverdage, er vi mange, der får læst lidt ekstra. Nogle kaster sig over cykelpoesi, mens de glæder sig til København klædt i gult, andre kaster sig over og ind i sproglige universer, som forfører med al sin særlighed. Er du især til førstnævnte, kan du glæde dig til Victor Boy Lindholms besøg på Christianshavn d. 14. juni, hvor litteraturen nydes til cykel. Er du til sidstnævnte kan du kaste dig over skribenternes hyldest til værker, hvor sproget danser duet med poesien. 
 
Vi byder også på en passende dosis kollegapral i anledning af Blågårdens Biblioteks prisnomineringer(!) foruden forfatterinterviews både med førnævnte cykelpoet og med Tine Høeg, som i øvrigt gæster Hovedbiblioteket d. 13. juni. Slutteligt kan du nyde et genlæs med Københavns Museums chef, Louise Jacobsen, som i sidste måned gav et peek ind i sine læsevaner og -præferencer.
 
Nyd det hele. Også sommerregnens læseanledninger,
 
Anna Klarlund & Laura Noszczyk
Litteraturformidlere
Københavns Biblioteker
 
 
 
Tema:
Når sproget forfører
 

Redaktionen anbefaler

 

Det sker, at redaktionen bliver blød i læseknæene...

...når bogstaver bliver til ord bliver til sætninger bliver til kunst. Og det er netop temaet for nærværende anbefalinger; værker, hvor sproget udmærker sig ganske særligt. Fire styks kan vi diske op med, og det er - må vi advare - med fare for at få alvorligt lyst til at læse de fremhævede titler, at du nu skal begive dig videre i teksten.

Læs redaktionens anbefalinger
 

Blixenprisen 2022

 

Blågårdens Bibliotek er nomineret til Blixenprisen 2022

Københavns Bibliotekers frække lillebror, Blågårdens Bibliotek, har siden 2019 sprøjtet litterære vittigheder i form af memes ud på Instagram til stor moro for litteraturnørder i det ganske land. Nu er de tre litteraturformidlere Ditte, Caroline og Rasmus, som står bag de populære memes, nomineret til Blixenprisen 2022.

Bliv klogere på memes og Blixenprisen
 
 
Forfatterne læser
 

Victor Boy Lindholm anbefaler sine største læseoplevelser

D. 14. juni kan du opleve forfatter Victor Boy Lindholm som en del af det litterære cykelevent "Grand Litteratour". Vi har i den forbindelse spurgt ham, hvad han læser lige nu, og hvilken litteratur han vil anbefale til de københavnske læsere.

Se hvad Victor Boy Lindholm anbefaler
 
 

Tine Høeg om sine favoritter på bogreolen

Forfatter Tine Høeg er ’Månedens forfatter’, og d. 13. juni taler hun om sin splinternye roman SULT på Hovedbiblioteket. Læs om 'rastløs melankoli i hjertet' og om at læse i 'én åndeløs bevægelse', når Tine Høeg anbefaler noget af sin yndlingslitteratur i interviewet her. 

Se hvad Tine Høeg anbefaler
 
 
Litteraturoplevelser
 

8. juni Beboerhus Øst Amager kl. 19:00

Morten Pape fortæller om romanen "I ruiner"

Læs mere
 

13. juni Hovedbiblioteket kl. 17:00

Månedens forfatter: Tine Høeg

Læs mere
 

14. juni Christianshavn kl. 17:00

Grand Litteratour med Victor Boy Lindholm og Københavnerture

Læs mere
 

15. juni Christianshavns Torv kl. 14:00

Silent Reading Party & Fodbad

Læs mere
 

15. juni EnergiCenter Voldparken Brønshøj kl. 17:00

Bogcafé: Få tips til din sommerferielæsning

Læs mere
 

22. juni Islands Brygge Bibliotek kl. 17:00

Booktalk - sommeranbefalinger

Læs mere
 
Find flere arrangementer på BrugByen.nu
 
 
Fik du læst sidste måneds mest læste?
 

På museumschefens natbord

 

Chef for Københavns Museum Louise Jacobsen anbefaler

Læs med og bliv klogere på en af byens særlige kvinder. Museumschef Louise Jacobsen står i spidsen for byens helt eget museum, hvor Københavns og københavnernes historier fortælles gennem materialiserede vidnesbyrd, så vi kender vores fortid, forstår vores nutid og kan tage stilling til vores fremtid. Det viser sig, hun læser en hel del.

Se hvad museumschefen læser
 
 
Meget mere læseglæde
 

Sig ♥ til flere bogtips

 

Følg os på Instagram

På Københavns Bibliotekers Instagram bugner det med aktuelle boghits, håndplukket guld fra gemmerne og varme anbefalinger fra Københavns litteraturformidlere og udvalgte gæsteanmeldere. 

Vi glæder os til at dele bogbegejsring med dig!
 
 
God læselyst!
Footer