Gå tur, flæsk og Jordens kerne

3 fra bogstakken: Jeg har trukket tre titler ud fra strømmen af nye bøger på biblioteket. De stikker lidt af i hver sin retning, så den røde tråd må du undvære. Men det er tre bøger som ser spændende ud og som er kommet på min læseliste.

Det kan noget særligt - det med at gå gennem byen. Der bliver tid til at kigge op på bygningerne og der bliver tid til at tænke. Jeg holder selv af at vandre og har vel været omkring alle gaderne i Indre By og på Nørrebro.

Muusmann har fået fem turledere fra Dansk Vandrelaug til at beskrive 52 gåtur i København og på Frederiksberg. De fleste tur er på 5 til 10 km. Turene præsenteres med forslag til hvad du skal holde øje med og information om det du ser undervejs.

Går du forbi Willemoesgade 23, så passere du Inge Lehmanns barndomshjem. Inge lehmann (1888-1993) er internationale anerkendt og berømt, men nærmest ukendt her til lands. Det til trods for at hun var den første der argumenterede for at Jorden havde en fast indre kerne.

""Skyggezone" er så overbevisende i sin argumentation, at man efter læsningen må sparke til et eller andet for at komme sig over vort lands pinagtige behandling af den generte dame med den store tanke," skrev Gunver Lystbæk Vestergård i anmeldelse af "Skyggezone" i Weekendavisen (6. maj 2022).

Velbekom

Når min datter spørger hvad min yndlingsret er, svarer jeg gerne stegt flæsk med persillesovs. Det er dog ikke så tit jeg spiser stegt flæske med persillesovs, og det er nok en del af forklaring på, at når det sker, sker det med stor fornøjelse.

Jeg er nok ikke ene om at have et lidt romantiseret forhold til stegt flæsk med persillesovs. Da danskerne i 2014 stemte om en nationalret vandt den stegte flæsk med persillesovs med 44% af stemmerne. Caroline Nyvang har skrevet bogen "Stegt flæsk med persillesovs", som er nummer 57 i Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier". Bogen kommer godt rundt om nationalrettens historie.

Forfatterne, Caroline Nyvang, er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, Dansk Folkemindesamling. Caroline har skrevet en ph.d. om madopskrifter. Hendes livret er risengrød - og det er også en ret der ligger højt på min madfavoritliste og som vi spiser hele året rundt hjemme hos mig.

Bag om København

Bag om København

Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv klogere på byen

Få fortællinger om Københavns historie, byens huse og livet i hovedstaden

Få viden om Københavns historie, byens huse og livet i hovedstaden