Arkitekturhovedstad 2023: Camilla van Deurs til at komme med anbefalinger til hvad du skal se og opleve i byen - krydret med gode bøger.

 

Der er særligt fokus på hverdagslivet i København, på en blandet by med plads til alle og på at gøre København grønnere og på fokus på samspillet mellem bygninger og byrum, på variation og på fællesskaber.

 

En af årsagerne til at København i 2023 blev valgt som Verdens Arkitekturhovedstad på grund af vores sociale og innovativ byudvikling f.eks. gennem Områdefornyelserne eller Klimakvarteret på Østerbro.

Bag om københavnerhistorikerne: København er arkitekturhovedstad i år, og derfor har vi inviteret Peter Olsen med i serien Bag om københavnerhistorikerne, da han er en fantastisk fortæller af historier om byen København, dens bygninger, gaderum og de mellemrum, der findes mellem husene.

 

Peter Olesen er journalist og forfatter til en lang række bøger, der tager byen og dens arkitektur under både kærlig og kyndig behandling.

Liva Weels sidste år: Liva Weel er folkekær om nogen - og hun leverer en vise som ingen anden. Derfor bliver hun også PH - Poul Henningsens favorit-fortolker. Selvom hun ikke altid forstår, hvad han skriver, får hun lytteren til at føle budskabet helt ind i hjertet.

 

Men de sidste år af hendes liv bliver ikke lette. Hun drikker for meget, kroppen begynder at svigte, helbredet skranter. Og det værste af alt - de gode visetekster forsvinder.

Fra arkivet: Storkespringvandet (1894), Dragespringvandet (1904), Gefionspringvandet (1908), Den Lille Havfrue (1913), Christian 9. ved Christiansborg (1928), Absalon på Højbro Plads (1902) - alt sammen skulpturer som vi normalt forbinder med Vilhelm Bissen, Joakim Skovgaard, Thomas Bindesbøll og andre berømte kunstnere.

 

Alle har det til fælles, at de blev støbt på bronzestøberiet, Lauritz Rasmussen. Det var kram, de står der stadig, på trods af det utaknemmelige danske klima.

International terror: "Det er sprængbomber så ondskabsfuldt indrettet, at de ikke alene forbrænder sine ofre. Ved eksplosionen slynges søm og andre metalstykker ud og gennemborer de mennesker, der står i nærheden."

 

En person dør, mens 27 personer såres, da København rammes af terrorbomber den 22. juli 1985.

I bogen ”Kik ned" tager Peter Olesen dig med på en tur gennem København. Med bogen får du øjnene op for dæksler, riste, kælderbutikker, belægninger og mønstre.

 

Kan du svare på nedenstående spørgsmål kommer du med i lodtrækningen om et eksemplar af bogen.

 

Alene gulvene i Thorvaldsens Museum er et besøg værd. Men hvornår stod museet færdig?

 

 

Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

 

 

København forandrer sig hele tiden. Udvikling af byen kræver planer og planlægning, men det er ikke alle planer der bliver til noget.

 

I 1862 var der planer om at indrette Prinsens Palæ som banegård. Idéen kom fra arkitekt og byplanlægger F. Meldahl. Det blev som bekendt ikke til noget, og det er meget heldigt, for i 1853 var Det kongelige Museum for nordiske Oldsager flyttet ind i palæet. Det er siden blevet til Nationalmuseet.

 

Meldahls plan, og en masse andre planer der ikke blev til noget, kan du læse om i Mogens Lebechs bog "Københavnske projekter : det København som aldrig blev", udgivet af Stig Vendelkærs Forlag i 1973.

 

"Politikere, spekulanter og kollaborationistiske arkitekter, der ville sætte sig mindesmærker på københavnsk jord, har fået et monument i Mogens Lebechs revy over mislykkedes projekter, der kunne have gjort hovedstaden en hel del værre end den er", skrev Ole Storm i "Den københavnske vandalisme" i Politiken (25.8. 1973) og konkludere endeligt i anmeldelsen: "Bogen er en alvorlig advarsel. Den skal granskes nøje: der er kun ringe hjælp at hente i billedteksterne og registre. Billedstoffet virker desværre lidt diset, men som håndbog i grillefangeri og kold spekulationsånd er den fortrinlig."

 

 

Skrammellegeplads på Keldsøvej i boligkomplekset Emdrup Vænge og Emdrup Banke. Arkitekt Dan Fink havde i samarbejde med havearkitekten C. Th. Sørensen udformet arealet.

 

"Selv om [C. Th.] Sørensen mente, at skrammellegepladsen skulle skabe et legende menneske, et homo ludens, så betød det ikke, at han gik ind for dilettanteri. Tværtimod. Den, som har haft en stimulerende barndom og en mulighed for at udvikle sine evner i et vekselspil mellem fysiske aktiviteter og intellektuelle sysler, finder sine særlige muligheder og driver dette særligt til det fuldkomne.
(...)
Skrammellegepladsen i Emdrup mistede ret snart sin råstyrke, den pædagogstyrede pænhed to efterhånden over."
(citat: "C. Th. Sørensen - en havekunstner", 1993)

 

"Skrammellegepladsen var ikke kun en sensation i Danmark. Efter krigen gik idéen verden rundt. Tidens mest betydningsfulde pædagoger og psykologer tog den til sig, og mange internationale gæster lagde vejen forbi. Oplevelsen slog næsten benene væk under de besøgende, eller som den engelske havearkitekt og børnesagsforkæmper Lady Allen of Hurtwood (1897-1976) huskede det, indså hun øjeblikkeligt, at her var noget nyt, der rummede uanede muligheder for at vendes børns hang til at gøre oprør mod en tankeløs og fantasiløs skole til noget positivt for dem selv og samfundet"
(citat: "Skrammellegepladsen" af Ning de Coninck-Smith, 2022)