Stormgade

Hav blev til land. I sidste halvdel af 1600-tallet blev området hvor svenskerne var gået over isen opfyldt og inddæmmet, for derefter at blive bebygget. Op af havet kom den del af byen der ligger mellem Stormgade og Bryghuspladsen.

Stormbroen der ligger i forlængelse af Stormgade stod færdig i 1682 - dengang som en vindebro. Håndværkerne havde sjusket og murermestrene blev dømt ved retten til at sætte broen i brugbar stand. Den nuværende bro er fra 1899/1900.

Stormgade, lige numre

Stormgade 2 blev bygget i 1854-55 for grosserer E. Z. Svitze efter tegninger af arkitekt Hans Christian Tybjerg. I indgangspartiet ses Mor Danmark. Hun holder et skjold med statsvåbenet og et spyd.
Nummer 4 er opført 1906-07. Adgang til Stormgade 4 er via Stormgade 2. Der er kun adgang til kælderen fra gaden.

Stormgade 6 er fredet. Forhuset er opført i 1850-51 for portrætmaler J. V. Gertner. Indgangsportalen er genbrugt fra en tidligere ejendom og er fra 1755.
I dag holder Indenrigs- og Boligministeriet til i bygningerne Stormgade 2-6.

Forhuset i Stormgade 8 består af to huse fra før 1737 som blev sammenbygget i 1748. Bygningen er forhøjet med en etage.
"Facaden mod gaden har en ujævn fagdeling og er visuelt delt i to, da bygningen oprindeligt har bestået af to bygninger. De to dele er adskilt af en lisen, ligesom den østligste del af facaden afsluttes af en lisen mod nabobygningen. Facaden fremstår som et samlet hele med gennemgående pudsede overflader og gesimser." (citat: Kulturarv.dk)

Nederste etage er udsmykket med to indmurede medaljoner som sidder over en smukt udsmykket indgang med smedejernslåger. I indgangen ses inskription "JOH.FR. SCHALBURG" - efter selskabet Joh. Fr. Schalburgs Vinhandel der blev grundlagt af Johan Heinrich Schalburg i 1817.

"Paa de Grunde, som nu optages af Nr. 2, 4, 6 og 8 i Stormgade og Nr. 6 ved Frederiksholms Kanal laa oprindelig en stor Gaard med hosliggende Lejevaaninger og øde Plads, som tilhørte en for sin Tid bekendt Mand, Robert Colnet, om hvem det vides, at han den 5te Decb. 1652 blev antaget som kongelig Glasbrændcr, og Kongen lod indrette et Lokale til ham ved Løngangen". (citat: Stormgade : historisk-topographisk beskreven af O. C. Nielsen, 1924.)

Holsteins Palæ, Stormgade 10-12. Opført 1687 for Hofmarskal Lützow. Dengang som et enfløjet hus.
Bygningen er af flere omgange forhøjet og ombygget. Palæet var vinterbolig for lensgreve Johan Ludvig Holstein (-1763), der som sommerbolig benyttede herregården Ledreborg.
Stormgade 12 fra 1680 er siden forhøjet og stærkt ombygget.

Det Harboeske Enkefruekloster, Stormgade 14, er oprindeligt opført 1663-69 og ombygget af generalbygmester Elias Häusser i 1741. Ejendommen er ombygget flere gange og fandt sit nuværende udseende efter Lauritz de Thura ombygning i 1754-60.

Ifølge det oprindelige fundats skulle klosteret være fribolig for "13 fattige og gudfrygtige enker, hvis husbonder havde betient en eller anden af de Charger indført i de fem classer af den kongelige rangforordning". Kriterierne er ændret flere gange og i dag er betingelserne for at få en bolig er, at man er enlig kvinde, +45 år og bosiddende i København.

Stormgade 16. Hjørnebygning opført 1790-1791. Huset har været fredet, men "Slots- og Kulturstyrelsen finder ikke, at hjørnebygningen på Stormgade 16/Vester Voldgade i København har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fortsat fredning." Derfor er fredningen ophævet.

I nummer 16 kan du indtage en omgang klassisk dansk smørrebrød. Her holder kælderrestauranten Tivolihallen til. 
I 1800-tallet blev stedet drevet som gæstgiverri. Omkring 1900 fik stedet status som restaurent, først som Fredensborg og fra omkring 1912 Tivolihallen.

Det tidligere Overformynderi, Stormgade 18, huser dag Københavns Museum.
"Bygningen er opført i tre etager over en høj kælder. Den er bygget på en sokkel af groft tilhuggede granitkvadre, rejser sig derover i rød blank mur og afsluttes af et helvalmet skifertag, bortset fra partiet over hovedindgangen, der beklædt med kobber. I taget findes ni skorstene med mønstermuring. Hovedfacaderne vendt mod gårdspladsen og gavlene har granitsokkel i hele kælderetagens højde og rig facadeudsmykning med mønstermurede bånd, smalle sandstensbånd og -gesimser samt konsolbåren hovedgesims. Døre og vinduer står med omramninger i granit og sandsten af varierende form, størrelse og udsmykning. De fleste vinduer er tredelte med lodposte i sten og tværposte i træ og fremstår i en ubestemmelig grå tone." (citat: Kulturarv.dk)

Stormgade 20, opført 1892. Huset rummer bl.a. Københavns Museums administration.

Sydsiden

Stormgade sydside domineres af Nationalmuseets bygning med søjlegang, opført 1929-1938. Her står 28 søjler skabt af bornholmsk granit.

"I nutiden er museets sidefløj svulmet op, så den er blevet tre gange så tyk som den anden. Den gamle slot har fået tandbyld på Stormgadesiden, og huset er sat på stylter. Herfra ser det ligefrem uhyggeligt ud. Der er intet som helst i det svævende, pænt pudsede hus med et par fortabte rokokoforsiringer planløst hist og her, som kan sættes i fornuftig forbindelse med de dystre granitsøjler nedenunder. Det er afgjort en gård, som burde stå på jorden som andre ordentlige huse. Lidt op ad Stormgade holder bygningen op, men siden søjlerne er kommet så godt i trit, bliver de ikke desmindre ved hele gaden igennem. Det meste af vejen har de rigtignok ikke andet at bære end et gelænder oppe i luften, men de bliver ved at være lige kolossalt massive for at holde sig i form, til de i den anden ende igen får noget at bestille..." (citat: Med Broby i det gamle København indenfor voldene (1986) af R. Broby-Johansen)

Før og nu

Hjørnet af Stormgade og Frederiksholms Kanal.

Holsteins Palæ, oprindelig kaldt Lützows Palæ.

Københavns Museum genåbnede i 2020 i Stormgade 18. Bygningen blev opført i 1894 til Overformynderiet, der tog sig af umyndiges formuer. I 1937 overtor Børneværnet huset. I 1964 flyttede Børneværnet ud og i 1965 overtog Boliganvisningen huset.

Vester Voldgade / Stormgade før og efter Nationalmuseets udbygning 1929-1938.