Det var den bedste tid, det var den værste tid - det er klassikertid.

Nu, NU er det tid til at fordybe sig i en laaaaaaaaaaang klassisker, og måske endelig få læst Ulysses? Vi har samlet en perlerække af tykke klassikere fra Ereolen, hvor der er til mange timers lystlæsning og lytning.

Tag med Rebecca til Manderley, lyt til historier på Piazza del Popolo, dyk i dybet med Moby Dick, forelsk dig med Anna Karenina eller tag hævn sammen med Greven af Monte Cristo.
Klassikerne byder på eventyr, fordybelse og de store skæbnefortællinger. De rummer værdier, som rækker ud over tidens gang og tager problemstillinger op, som også nutidens mennesker har brug for at finde svar på.
Lige nu befinder vi os i en tid, hvor vi mennesker kan vise os fra den bedste eller den værste side. Måske ved at fordybe os i litteraturen, kan vi finde nogle svar som kan gøre det til visdommens århundrede og ikke dårskabens århundrede, for nu (næsten) at citerer Dickens "En fortælling om to byer"?
Vi har valgt en række af de store klassikere, alle dejlig lange og alle til at finde på Ereolen, så de kan læses eller lyttes hjemmefra.