Dem der uddøde

Fra bogstakken: I "Neandertaler" samler arkæologen Rebecca Wragg Sykes den nyeste forskning om neandertalerne og kombinerer det arkæologiske materiale med viden om biologi, antropologi og studier i chimpanseadfærd. Sykes’ fremstilling har på mange måder et skønlitterært præg, og hun skriver at hun er stærkt inspireret af den skønlitterære forfatter Jean M. Auel (Hulebjørnens klan).

Sykes dokumenterer at neandertalerne ligesom Homo sapiens har haft kognitivt højt udviklede evner til at analysere materialer, gøre opfindelser og planlægge langsigtet. Dette står i kontrast til den måde de traditionelt er blevet fremstillet på, og Sykes bemærker at forestillingen om de primitive neandertalere er så udbredt at ordet neandertaler er blevet en metafor for et primitivt og brutalt menneske. Det er der dog intet der tyder på at de var, og sammenligner man fx spor efter drab, viser langt færre skeletter af neandertalere at dødsårsagen har været drab end tilfældet er for skeletter af Homo sapiens.

Om det traditionelle billede af neandertalerne, skriver Sykes at de ensidige og forkerte fremstillinger af neandertalerne der har været så udbredte ikke bare skyldes mangelfuld forskning. Det skyldes også at tolkningerne har været baseret på traditionel vestlig tænkning der måler alt op mod et på forhånd fastlagt menneskeligt og kulturelt ideal.

Kannibalisme

At neandertalerne praktiserede kannibalisme, har været kendt længe, og har fra starten været med til at understøtte forestillingen om neandertalernes primitivitet. Sykes’ udlægning er overraskende idet hun hverken mener at der har været tale om rituel kannibalisme i forbindelse med stridigheder eller simpel jagt på kalorier i nedgangstider. Hun mener simpelthen at neandertalernes kannibalisme har været en måde at overkomme sorg på hos de efterladte.

Neandertaler

Illustration: Tom Björklund

Se din fortid i øjnene på Statens Naturhistoriske Museum, hvor årets store særudstilling sætter fokus på vores nærmeste uddøde slægtninge, neandertalerne.


På baggrund af den seneste forskning giver udstillingen dig et nyt og nuanceret blik på neandertalerne, deres liv og møde med det moderne menneske. Et møde, som stadig er at spore i vores eget DNA i dag.

Du kan se udstillingen "Neandertaler" Statens Naturhistoriske Museum frem til 19. februar 2023.

SNM: Neandertaler

Det synes som om selve grundstemningen i neandertalernes kultur har været en anden end hos Homo sapiens. Og selvom neandertalerne var langt tidligere ude med en avanceret redskabskultur end vi selv, er det karakteristisk at neandertalernes kultur kun ændrede sig langsomt sammenlignet med Homo sapiens’ kultur der har været kendetegnet ved hurtigere ændringer og en højere grad af eksperimenteren.

Hvorfor neandertalerne uddøde, mener forfatteren ikke der har været en enkelt årsag til. En faldende population, og grupper der er blevet mere og mere genetisk isolerede, kan have gjort dem sårbare over for såvel Homo sapiens’ indtrængen som over for epidemier. Et faktum er det dog at neandertalerne forsvinder i takt med Homo sapiens’ udbredelse i de områder der til at begynde med kun var befolket af neandertalere.

I din DNA

Med undtagelse af afrikanere, har alle mennesker på jorden mellem 2 og 3 procent af neandertalernes DNA i sig. Der må derfor have været børn der har haft en Homo sapiens-mor og en neandertaler-far for at generne har kunnet videreføres i Homo sapiens-populationerne. Dette afføder naturligt spørgsmålet om neandertalerne var en selvstændig art eller blot en geografisk variant af Homo sapiens. Der kan argumenteres for begge dele.

DNA fra neandertalere bliver i dag eksperimentelt indpodet forsøgsdyr for at undersøge hvordan neandertaler-DNA virker i organismer. Sykes’ bekymring er at der en dag vil findes forskere der ikke kan dy sig for lige at lave et neandertalerbarn. En sådan skabning vil skulle leve med den ensomhed det er at være den eneste af sin art, og bliver det ikke juridisk klassificeret som et menneske, vil det være fuldstændig retsløst.

Sykes skriver så man holder vejret når hun tager én med 200.000 år tilbage i tiden og lader skeletter og stenredskaber fortælle om en eksistensform der udspillede sig over så store tidsrum at livet i historisk tid bliver til en mikrofortælling om et kort øjeblik i menneskelivets historie.

God læselyst
Flere nye bøger fra bogstakken

21.09.22