Rådhuspladsen i sporvognsperspektiv, del 3
Af Bent Jørgensen, Sporvejshistorisk Selskab.
Rådhuspladsen efter ombygningen. Sporvognene kører nu i passager i forlængelse af de tilstødende gader, og alle sporvognslinierne har samme rute i begge retninger. Billedet er fra 1965; det kan ses af, at der er indsat ledvogne (Düsseldorfere) og ”Fremtidens bus”, som blev anskaffet for at erstatte sporvognsdriften på de mindre linier med busser.
Et billede fra 1930erne. Midt på pladsen holder to linie 6-tog, og i Vestre Boulevard titter en linie 2 frem. Det gadestrøg fik først sporvogn efter ombygningen i 1931. Linie 2 er en af de dengang nye bogievogne, tegnet af arkitekt Ib Lunding. Der er nu to buslinier på Rådhuspladsen, linie 11 og 19 (efter besættelsen: linie 28 og 29).
Besættelsestiden 1940-45 blev hen mod slutningen noget af et mareridt for Rådhuspladsens sporvognsbetjening. Det begyndte ellers godt. I december 1943 fik Rådhuspladsen en ny linie 19, der forbandt Bispebjerg med Østamager, og i april 1944 indviedes linie 11, der via Rådhuspladsen forbandt Brønshøj med Sydvestkvarteret ved Mozarts Plads.
Tyskernes brug af Dagmarhus på hjørnet af Vestre Boulevard og Jernbanegade medførte imidlertid fra 14. september 1944 lukning af Vestre Boulevard, og linie 2 og 8 og den nyopttede linie 19 måtte føres ad linie 13’s rute forbi Vesterport og dermed helt uden om Rådhuspladsen. Den 18. februar 1945 lukkede tyskerne så Jernbanegade, og det gik ud over linierne 11, 14, 15 og 16. For at råde bod på denne lukning fik sporvejene lynhurtigt anlagt en ny sporforbindelse fra kurven ud for Politiken hen forbi Absalons Gård og derfra ind på linie 1 og 6-sporene med retning mod Vesterbrogade. Denne forbindelse blev taget i brug 4. marts 1945. Den 21. marts 1945 bombede englænderne Shellhuset ved Vester Farimagsgade, og det medførte øjeblikkelig lukning af linie 13-strækningen.
Sporvejenes modsvar kom med det samme, og allerede 24. marts kunne man åbne en ny gennemgående forbindelse lige ud ad Vester Voldgade på tværs af Strøgets udmunding. Hermed kunne de omlagte linie vendte tilbage til Rådhuspladsen, der i tilgift for nogle måneder tillige fik besøg af linie 13. Efter befrielsen i maj 1945 gik alle bestræbelser ud på at vende tilbage til normalen så hurtigt som muligt, og allerede 27. maj blev kørslen ad Jernbanegade genoptaget og nødforbindelsen afbrudt, og 16. juli genoptoges kørslen ad Vestre Boulevard og forbindelsen lige ud ad Vester Voldgade ophørte.
På billedet ses de midlertidige sporforbindelser, som forskellige spærringer nødvendiggjorde – og som sporvejene fik etableret i en vældig fart. Til højre ses sporkurven fra linie 1/6-sporene mod Jarmers Plads, som var foranlediget af spærringen af Jernbanegade. Alleryderst til højre anes, at stykket i Vester Voldgade er fortsat sydpå; det var foranlediget af spærringen af gaderne omkring Dagmarhus og sikrede at linierne i Vestre Boulevard kunne passere Rådhuspladsen. – Det skal bemærkes, at de midlertidige sporforbindelser her er taget ud af drift igen; det ses tydeligst foroven til højre; så billedet er nok taget omkring midten af 1946.
9. april 1945 havde en stor menneskemængde samlet sig på Rådhuspladsen kl. 12. For sidste gang inden befrielsen, skulle det vise sig. Til højre ses den midlertidige kurve fra linie 1/6-sporene mod Jarmers Plads.
I 1952 opnåede Rådhuspladsen en sidste gang at blive endestation, nemlig for den særlige linie 19 (fra 1956 linie 19x) der udgik fra København L, der da var udgangspunkt for Slangerupbanen. Linien blev aldrig nogen succes og forsvandt igen 1. februar 1958.
Da natlinierne blev sat i gang igen efter besættelsen, var Rådhuspladsen – ligesom i 1930erne – møde- og omstigningssted, hvor linierne havde forbindelse, og hvor vognene først afgik, efter at en overordnet funktionær havde slukket den røde lampe over midten af pladsen. Her holder linie E og spidsen af en linie B i Vestre Boulevard.
Trafikvagten på Rådhuspladsen var afløseren for Stavkirken – bortset fra, at den ikke havde ventefaciliteter for passagererne.
To linie 2-vogntog ankommer på Rådhuspladsen fra turen ad H.C. Andersens Boulevard. I snevejr skete det ofte, at vognene kom til at køre to og to i kortege.
Hermed var Rådhuspladsens 12 år lange deroute indledt. På anlægssiden kastede nedgangen en enkelt ny- eller rettere genskabelse af sig, nemlig flytningen i 1965 af forbindelsen fra Vester Voldgade, der nu som i besættelsens sidste fase blev førte ind på linie 1 og 6-stoppestedet i forlængelse af Vesterbrogade.
Rådhuspladsen tømtes for sporvognslinier således:
- Linie 19x - 1. februar 1958
- Linie 11 - 20. juli 1958
- Linie 15 - 31. oktober 1963
- Linie 19 - 31. oktober 1964
- Linie 8 - 30. april 1965
- Linie 14 - 16. oktober 1965
- Linie 1 - 29. april 1967
- Linie 6 - 26. april 1969
- Linie 2 - 18. oktober 1969
- Linie 16 - 25. april 1970
Efter nedlæggelsen af sporvognslinie 14 i oktober 1965 blev arealet i forlængelse af Jernbanegade omdannet til busterminal. Så linie 16 måtte flyttes til forlængelsen af Vesterbrogade, og derfor anlagdes – igen; den var der også under besættelsen – en sporkurve fra linie 1/6-sporene mod Jarmers Plads.
Det varede kun 5 år. I oktober 1970 blev linie 16 som den sidste af sporvognslinierne over Rådhuspladsen omstillet til busdrift. Her mødes de sidste to vogne på linie 16 på Rådhuspladsen natten efter 25. april kl. 0.30.
Artiklerne skrives af Bent Jørgensen fra Sporvejshistorisk Selskab og bringes i nyhedsbrevet Bag om København.
Find tidskriftet BYtrafik på Sporvejshistorisk Selskabs hjemmeside
Besøg Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms hjemmeside
