Mindetavler minder os om historien

Byens mange mindetavler kan være svære at finde, registrere og tolke. På bagsiden af et af de ældste huse på Vesterbrogade voldte en mindetavle besvær for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Af Thomas Warburg, historiker og formand for Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Mindetavler finder vi på mange steder på byens huse. Dem, der satte tavlerne op, ville minde os om stedets eller bygningernes historie. På Vesterbro voldte en lille mindetavle på Vesterbrogade dog besvær for den lokalhistoriske forening.

Tavlen er let at overse – den gør ikke ret meget væsen af sig. Den optræder fx ikke i Bag om Københavns oversigt over mindetavler i byen.

Mindetavlen sidder over en port i baggården til Vesterbrogade 72 – et af Vesterbros tidligste etagebyggerier fra 1853. Den er heller ikke så stor - kun ca 30 x 50 cm. Et relief med figur og inskription. ’17 M.J.S.L.G. 71 / Lille Fortun’, står der.

Jeg prøvede at google ’Lille Fortun’. Først henne på side fire i søgeresultater kom der to omtaler af Lille Fortun og mindepladen. Lille Fortun har været et værtshus eller et gæstgiveri. Det giver jo god mening på Vesterbrogade. Her lå Vesterbros forlystelsesliv og fristede rejsende, der kom ind fra provinsen. Bønder og slagtere, der måske allerede havde gjort sig en god handel med kvæg i Trommesalen, kunne også let hjælpes af med pengene i teatre, værtshuse, gæstgiverier, keglebaner og raritetskabinetter. Men jeg kunne ikke finde forklaring på mindepladens inskription.

Hvis man arbejder med byens historie, ved man godt at ikke alt kan googles. Derfor gik jeg i bøgerne. Der var gevinst, da jeg nåede til Miljøministeriets og Fredningsstyrelsens uhyre grundige registrant fra 1986 over Vesterbros bygninger. Minutiøst gennemgås matrikel for matrikel med beskrivelse af arkitektoniske detaljer, ejerforhold og ikke mindst bygningernes historie. Her skriver fredningsfolkene om Vesterbrogade 72:

I 1738 fik Lauritz Hansen fæste på den vestlige del af Jens Jensen Ravns store Vænge mellem Vesterbrogade og Gl. Kongevej. I gården, der kom til at hedde ’Den Lille Fortun’ efter den herskabelige nabo mod nord ’Den store Fortun’, blev der op igennem det 18. århundrede drevet værtshus af skiftende ejere. I 1771 udskiftede Michael Jensen Lindgren den gamle bygning med et gedigent 15 fags forhus med frontispiceprydet gavl med kvist over fem fag. Kun facaden var i grundmur. I 1853 sluttede Madsen kontrakt med den unge succesarkitekt P.H.C. Hagemann om opførelse af et nyt højt beboelsesfor- og sidehus efter delvis nedrivning af det eksisterende.

Billede: Det Kongelige Biblioteks billedsamling, Topografisk Samling København

I Det Kongelige Biblioteks topografiske billedsamling dukkede et billede af den omtalte bygning fra 1771 op. Og så begyndte inskriptionen at give mening. Året 1771 og nogle af Michael Jensen Lindgrens initialer kan sagtens gøre det ud for mindepladens ’17 M.J.S.L.G. 71 / Lille Fortun’.

Således fik vi altså tolket mindetavlens inskription. Da apoteker Anders Madsen i 1853 indgik aftale med arkitekt Hagemann om delvis nedrivning, ombygning og bygning af et helt nyt forhus lod de åbenbart en bronzeplade opsætte inde på bagsiden af det nye hus. Beskeden til eftertiden skulle være, at her lå fra 1771 til 1853 værtshuset Den Lille Fortun.

Nu om dage kan man finde cocktailbaren ’Lidkoeb’ inde i det tidligere apoteks laboratorium i baghuset fra 1883. Traditionen med drikke lidkøb for at besegle en indgået handel kan altså fortsætte på Vesterbro. Og Bag om Københavns oversigt over byens mindetavler kan opdateres.

Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Af Københavns Biblioteker
13.09.22