Passagernes katedral

Dejligste af alt i den dejligste Stad. Det er Banegaardshallen. (Harald Bergstedt 1927)

De fleste folk haster ind eller ud af forhallen til Københavns Hovedbanegård. Man skal nå et tog, mødes med nogen under uret eller er lige ankommet og skal på arbejde.

De færreste lægger mærke til at der i det mindre rum ind til selve banegårdshallen er udsmykninger i tre meters højde, der kan opfattes som en humoristisk kommentar til både togdriften og folks daglige stress og jag.

Det er nemlig illustrationer fra Grimms eventyr om haren og pindsvinet. Haren håner pindsvinet for dets korte ben. De indgår et væddemål om, hvem der løber hurtigst. Pindsvinet narrer dog haren og vinder væddeløbet.

- De færreste kigger op og ser disse stenfigurer, siger kunst- og kulturhistoriker Martin Zerlang, da vi spadserer roligt igennem indgangspartiet, hvor der før i tiden var billetkontor.

- Det er bare en af de mange detaljer der gør denne bygning unik.

Martin Zerlang har beskrevet Hovedbanegården i detaljer i sin nyeste bog "Danmark set fra en togkupé".

København fik sin første hovedbanegård allerede i 1847. En lille træbygning med et par enkelte spor til de få toglinier  f.eks.den først toglinie til Roskilde, der blev indviet i juni samme år.

Den banegård blev allerede i 1864 erstattet af en større bygning, da toglinierne blev flere. Udviklingen forsatte med stor fart, og den tredje hovedbanegård i København stod færdig i 1911. Den er den bygning, der stadig står. Med en hovedindgang ud mod Vesterbrogade (og i dag en parkeringsplads og banegrav), der er en hilsen til Københavns Byvåben med et fremskudt tårn og to sidetårne. Sådan skriver Martin Zerlang i kapitlet om Hovedbanegården.

- Det er en bygning der åbner mod verden. En bygning der kan huse masserne, siger professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang i podcasten BogDate

Bogen "Danmark set fra en Togkupé" er en gennemgang af jernbanens historie i Danmark med massevis af litterære citater om togtrafikken og bl.a. Hovedbanegården. Digteren Harald Bergstedt – ham med børnesangene Hør den lille stær, Jeg ved en lærkerede og Solen er så rød, mor – var en af de første til at besynge den nye hovedbanegård. Og hans digt ”Københavns Banegaard” citeres bla. i bogen. På gammelt dansk med dobbelt a´er og store bogstaver ved navneord.

- Der er aldrig en Sal i den mægtige Stad, hvor Stemningen slaar med saa vældige Vinger, hvor Livstrængslen bølger, mens Hjerterne svinger fra Æventyrjubel til Undergangshad. Der er ikke en Plet, hvor Klokkemusik over Menneskevirvarets Stigen og Falden opvækker en Højtid, en Hjertepanik som en Hverdag i Banegaardshallen!” (Harald Bergstedt 1927)

Martin Zerlang citerer mange forskellige kunstnere i sin bog f.eks. H.C. Andersen, Michael Strunge, Lars von Trier og Anne Linnet. En af de nyeste citater er fra den priste bog ”Annas Sang”, og det griber fat i de nye stationer i København og ikke mindst indførelsen af rulletrapper.

- Mor kan vi ikke tage ud til Vesterport. Der skulle være kommet rulletrapper ned til perronen. (Benjamin Koppel, Annas Sang 2022)