H.C. Andersen i Rundetaarn

H.C. Andersen besøgte Rundetaarn som noget af det første, da han som ung konfirmand ankom til København, og han vendte gang på gang tilbage til tårnet i sin digtning. Bliv klogere på digterens forhold til Rundetaarn, hvor børn og voksne i øjeblikket kan opleve en række af hans mest billedskabende eventyr i udstillingen "Eventyrtårnet".

Af Rasmus Agertoft, Rundetaarn

H.C. Andersen besøgte Rundetaarn som noget af det første, da han som ung konfirmand ankom til København, og han vendte gang på gang tilbage til tårnet i sin digtning. Bliv klogere på digterens forhold til Rundetaarn, hvor børn og voksne i øjeblikket kan opleve en række af hans mest billedskabende eventyr i udstillingen "Eventyrtårnet".

Alle ved, at H.C. Andersen (1805-75) er født i Odense. Men bare fordi man er det, kan man jo godt lege med tanken om, hvordan det er at komme til verden ikke bare i København, men i det bygningsværk, der om noget er indbegrebet af hovedstaden: Rundetaarn.

Netop det gør H.C. Andersen i sin roman "At være eller ikke være" fra 1857, hvor hovedpersonen Niels, der er søn af tårnets portner, tilbringer sine første leveår i den lejlighed, der tidligere lå i toppen af Rundetaarn. Her sidder den lille dreng og kigger ned på den travle by, og der er nok at blive inspireret af, for ifølge H.C. Andersen er der "vist faa Steder i Kjøbenhavn, der i sig og ved sine nærmeste Omgivelser frembyde saa Meget for Tanke og Phantasi, som netop Rundetaarn".

Den lille Niels føler sig da også omgivet af eventyr, både når han hører om verdensrummet og får lov til at kigge op i det fra Observatoriet på toppen af tårnet, og når han fordyber sig i eventyrsamlingen "Tusind og én nat". Et værk, der også som en af de få bøger fandtes i H.C. Andersens eget barndomshjem, hvor hans far læste højt af historierne for den kommende eventyrdigter.

Blandt københavnske tårne

Historien om Niels var hverken første eller sidste gang, Rundetaarn optrådte i H.C. Andersens skriverier. Et af hans tidlige digte, "Den rædselsfulde Time" fra 1827, er således et drømmesyn, hvor digterjeget falder i søvn på Universitetsbiblioteket, der dengang lå på etagen over Trinitatis Kirke med adgang fra Rundetaarn. Da digterjeget vågner ved midnatstide, konstaterer han med rædsel, at "Rundetaarn er der ikke længer". I stedet for den trygge nedgang til gadeniveau lurer nu kun afgrunden.

Året efter kom digtet "Rime-Djævelen", hvor bevægelsen går den modsatte vej, nemlig "op i Taarnets Snirkel-Tarm" – en betegnelse, H.C. Andersen som den vistnok eneste har brugt om Sneglegangen. Både "Den rædselsfulde Time" og "Rime-Djævelen" blev i øvrigt trykt første gang i det litterære tidsskrift "Kjøbenhavns flyvende Post", på hvis vignet Rundetaarn figurerer blandt andre københavnske tårne.

Øjne så store

Mest kendt er dog H.C. Andersens brug af Rundetaarn i eventyret "Fyrtøiet" fra 1835, hvor den største af de tre hunde, som hjælper soldaten historien igennem, som bekendt har "to Øine, hvert saa stort som Rundetaarn".

Interessant nok mødes både inspirationen fra Andersens barndom og den senere roman om drengen, der er født i Rundetaarn, i "Fyrtøiet", idet flere af eventyrets elementer er mere eller mindre direkte hentet fra "Tusind og én nat". For eksempel findes der en tydelig parallel til den scene i H.C. Andersen-eventyret, hvor en af de tre store hunde slår kors på alle portene i byen, så hoffet ikke kan finde ud af, hvor soldaten bor, i eventyret "Ali Baba og de fyrretyve røvere".

Collage: Winnie Meisler.

En samvittighedsfuld digterspire

Det er imidlertid ikke kun i bøgernes verden, at H.C. Andersen har besøgt Rundetaarn. Da han ankom til København som nyslået konfirmand i 1819, gik der ikke lang tid, før han opsøgte tårnet. Han vidste nemlig, at den daværende leder af Universitetsbiblioteket, Rasmus Nyerup (1759-1829), ligesom han selv kom fra Fyn og derfor sikkert ville tage godt imod ham.

Nyerup blev da også med Andersens ord tiltalt af den unge digterspires "Eiendommelighed" og gav ham lov til at "gaae om og see i Bøgerne", bare han satte dem ordentligt på plads bagefter – "og dermed var jeg i høieste Grad samvittighedsfuld", som H.C. Andersen bemærker.

Eventyrlige tableauer

Universitetsbibliotekets bøger er for længst væk, og Bibliotekssalen bruges nu blandt andet til udstillinger. Frem til den 24. april 2022 kan børn og voksne for eksempel træde ind i H.C. Andersens eventyrlige univers, når Rundetaarn i udstillingen "Eventyrtårnet" fortæller en række af hans mest billedskabende eventyr i tableauer og ord inspireret af 1800-tallets kukkasser, hvor det nysgerrige publikum kunne gå på opdagelse i små verdener af stor skønhed og idérigdom.

Romanen "At være eller ikke være" og digtet "Den rædselsfulde Time", som knytter H.C. Andersen til Rundetaarn, er naturligvis med på udstillingen. Og hvem ved, om man ikke også kan møde en hund med øjne lidt ud over det sædvanlige?

Få steder i København er der så meget, der kan sætte fantasien i gang som Rundetaarn, mente H.C. Andersen. Forfatteren vidste, hvad han talte om, for han kom selv i tårnet og brugte det i eventyr, digte, breve og en enkelt roman.
Af Københavns Biblioteker
11.03.22