Hellere Magasin end værtshus

Forfatteren Merete Pryds Helle beskriver 80'ernes København igennem andet end værtshusene.

Forfatteren Merete Pryds Helle har senest udgivet den tredje roman i en trilogi som meget handler om København igennem det forrige århundrede.

Den seneste roman hedder ”Det Vågne Hjerte”, og romanen handler om en ung pige på Merete Pryds Helles egen alder i sommeren 1984.

Irriteret på værtshusbeskrivelser

Startscenen er et voldtægtsforsøg i Utterslev Mose og herefter skifter romanen scener mellem centrale steder i 80ernmes København f.eks. Nansensgadekvarteret, Kvindehuset, musikstedet Saltlageret på Gl. Kongevej og Fælledparken.

Jeg har længe været irriteret på, at København ofte bliver beskrevet igennem værtshusene, som om det er det vigtige København. Men jeg synes at Magasin er en mere vigtig del af de København i 80erne. Jeg vil i hvert fald hellere gå i Magasin end på værtshus.

Stormagasinet Magasin på Kongens Nytorv spiller en vigtig rolle i romanen. Hovedpersonen Lis kan godt lide at gå i Magasin. Selvom hun egentlig er rødstrømpe og venstreorienteret.

Magasin er jo kapitalismens højborg, ved Lis godt, og hun skal egentlig op på fjerdesalen i Magasin, hvor der lå der en elektronikafdeling, som var mindre sexistisk end andre radioforretninger

Merete Pryds Helle har selv oplevet at blive talt ned til i forskellige radio-forretninger i 80erne – "kvinder forstår ikke elektronik".

Også Sjællandsgades badeanstalt spiller en rolle. Her bader hovedpersonen Lis.

Nu har jeg selv voksne børn, der er flyttet hjemmefra til lejligheder med bad og varme. Når jeg fortæller dem om at vi i 80erne i København levede med iskolde lejligheder med petroleumsvarme og uden bad, så føler jeg mig som en gammel dame, der fortæller dem om at da jeg var ung havde vi kun koldt vand og det sneede ind af vinduerne.

Hippiegevandter og RødeArmé-uniform

Romanen foregår i København fra 1984 til 1989 og handler meget om grupperinger og uniformering på venstrefløjen og sammenhold mellem kvinder omkring Kvindehuset.

Da jeg var ung havde jeg et ben i den hippieagtige rødstrømpebevægelse og et ben i den nye punkbevægelse, og jeg kunne ikke lade være med at gå imod uniformeringen.

Jeg tog til punkkoncert i hippiegevandter , og jeg tog på Kvindehuset i min fine punkede Røde Armé-uniform. Jeg havde en evne til at tage den forkerte uniform på.

Men vi havde nogle stærke fællesskaber som er ved at komme tilbage, tror jeg.

Vi blev noget andet

Romanen "Det Vågne Hjerte" er det tredje bind, hvor Merete Pryds Helle beskriver kvindeportrætter i 1900-tallets Danmark. Den første roman var "Folkets Skønhed", som handler om Marie og hendes hårde opvækst på Langeland i 30’erne op igennem 40’ernes og 50’ernes København.

Derefter kom "Vi Kunne Alt" i 2018, der ikke havde Marie som hovedrolle længere, men derimod hendes naboer – de to piger Merle og Merete - i det københavnske forstadskvarter i Værløse hvor hun nu boede.

Den kom til at handle om pigernes opvækst i 70’erne.

Vores forældres generation havde ikke fået den uddannelse som de drømte om, men i 60erne var der kommet en velfærdsstat, og det kunne vi i 1970erne og 80erne.

Merete Pryds Helle er selv er født i 1965. Hun fik selv en universitetsuddannelse, og hendes søster blev læge.

Det fjernede os fra vores forældre. Vi blev noget andet, vi stemte anderledes, og der var meget smerte i den afstand der kom mellem forældrene og børnene.

Hendes seneste bog i trilogien er "Det Vågne Hjerte" som kom i sommeren 2022.

Hør mere i podcasten "Om Merete Pryds Helle"

En slags moderne Danmarkshistorie - der begynder med fortællingen "Folkets Skønhed" i 1930erne, - og senest er blevet til den tredje bog "Det Vågne Hjerte" som foregår i København i 1980erne.
Det var tænkt som een historie, men blev starten på den trilogi, som denne podcast handler om.

BogDate 15: Om Merete Pryds Helle

13.09.22